Comamnuvi, Nicaragua Udgivet i Det Demokratiske Aspekt, Det Grønne Aspekt, Det Røde Aspekt, leverandør – Tags: , , , ,

I november 1998 rasede orkanen Mitch hen over de fattige mellemamerikanske lande og gjorde mange fiskefamilier hjemløse og uden indtægtsgrundlag. En gruppe kvinder begyndte i den lejr, de var søgt til, at snakke om en ny måde at tjene penge på. Det blev begyndelsen til kooperativet, som i dag laver mange slags tøj.

Rent tøj sælger t-shirts fra dette kooperativ og her følger historien:
Et hold på Krogerup Højskole rejste i 2006 til Nicaragua og besøgte en beskidt tøjindustri, (se video her)  men også et nyt kooperativ, som lavede t-shirts og havde ordentlige løn- og arbejdsforhold. Holdet beskrev hele leverandørkæden og besluttede at importere t-shirts under navnet Paytime.

Paytimes leverandørkæde så således ud:
Bomuldsdyrkning v. uafhængige bønder i Peru:
– Bomulden dyrkes på marker ejet af uafhængige bønder i regionen Cañete.
– Beskæftigede bønder: 180
– Dyrkede bomuldstyper: Økologisk tanguis og pima, konventionel hazera
– Faglig organisering: Nej. Men bønderne forhandler pris sammen
– Ejer: Uafhængige
– Løn: Afhænger af mængde, type, kvalitet og om det er økologisk eller konventionel
– Alle Paytime’s/Rent tøjs t-shirts er fremstillet af økologisk tanguis-bomuld.

Ginning v. TUSA i Peru:
– Under ginning’en separeres bomuldsfibrene fra frøene. Det lille peruvianske firma TUSA ejer ginning-fabrikken“LaColca”.
– Adresse: Carretera a Imperial, Quilmana, Km 12 Cañete, Peru.
– Beskæftigede arbejdere: 50
– Arbejdstider: 2 turnusser af hver 8 timer, inkl. 1 times pause. 25 arbejdere på hver turnus. Turnusser i tidsrummene 7-15 og 15-23. Arbejde 6 dage om ugen. Altså 48 timer pr. uge, eksl. overarbejde
– Faglig organisering: Nej, men det er tilladt
– Eksportproduktionszone: Nej
– Ejer: Peruviansk.
– Løn: 28 sol nuevo/dag (56 kr/dag)
– Overarbejde: 3,80 sol nuevo/time (7,5 kr/time). Når der er travlt, har arbejderne mulighed for at tilvælge overarbejde, men kan sige nej uden konsekvenser.
– Fordeling mellem økologisk og konventionel produktion i 2008: 60% økologisk, 40% konventionel.Økologisk certificering: GOTS og Organic Exchange af Control Union Certifications

Spinning v. CREDITEX i Peru:
– Bomulden spindes af firmaet CREDITEX: Avenida Las Americas, A la entrada de Pisco, Peru, www.creditex.com.pe
– Beskæftigede arbejdere: 255
– Maskiner: Ca. 33.000
Arbejdstider: 3 turnusser af 8 timer, inkl. 45 minutters pause. 85 på hver turnus. Turnusser i tidsrummene 7-15, 15-23 og 23-7. Arbejde mandag-lørdag. Altså 48 timer pr. uge, eksl. overarbejde. Ugenligt rokering i ”turnusblokke”
– Ferie: 30 årlige feriedage
– Faglig organisering: Ingen, men det er tilladt
– Eksportproduktionszone: Nej
– Ejer: Peruviansk
– Løn: Mindsteløn, i enkelte tilfælde mere
– Overarbejde: Kun i tilfælde af sygdom. Overarbejde er frivilligt og betales i henhold til peruviansk lov
– Produktion:Tanguis og Pima, økologisk som konventionel. Forholdet mellem de to afhænger af kunder
– Økologisk certificering: GOTS og Organic Exchange af Control Union Certifications
– Herefter transporteres bomulden som tråd til Costa Rica.

Strik og farvning v. CIA-TEXTIL, Costa Rica:
– Bomulden strikkes og farves af CIA-TEXTIL: Frente al Parque del Este, San Rafael de Montes de Oca, San José, Costa Rica, info@ciatextil.com, www.ciatextil.com.
– Beskæftigede arbejdere: ca. 200
– Arbejdstider: 48 timer om ugen, fra mandag til fredag, eller lørdag. Timer pr. dag afhænger heraf. Der er en daglig frokostpause, samt en eller flere kaffepauser
– Faglig organisering: Nej
– Eksportproduktionszone: Ja, ligger ikke i en decideret zone, men samme vilkår.
– Ejer: Costaricansk
– Løn: Mindsteløn efter gældende lov, eller mere. Det kan have betydning – om end lille – at have været ansat længe
– Overarbejde: Vides ikke
– Graviditet: 4 måneders barsel og ekstra pauser hvis nødvendigt
– Produktion: Økologisk og konventionel bomuld, kunststof
– Økologisk certificering: Farverne er GOTS-certificerede farver fra det Schweiziske firma Huntsman, certifieret af Institute for Market Ecology
– Det færdige stof transporteres dernæst til Nicaragua.

Syning v. COMAMNUVI i Nicaragua:
– T-shirtsene sys på kooperativet COMAMNUVI ”eller Cooperativa de Mujeres”.
– Adresse: Cerca la Zona Franca CONEDENIM, Km 11 Carretera Nueva a León1.6km abajo, Ciudad Sandino, Managua, Nicaragua, fairtradezone@gmail.com, http://www.zonafrancamasili.com/
– Beskæftigede arbejdere: 49
– Arbejdstider: Op til 48 timer om ugen, fra mandag til lørdag. Er meget ordreafhængigt, og der kan være pauser på op til flere måneder. Der er en daglig frokostpause, samt en eller flere kaffepauser
– Løn: Mere end mindsteløn, og det kan have betydning – om end lille – at have været ansat længere tid
– Eksportproduktionszone: Ja, ligger ikke i en decideret zone, men samme vilkår. Eneste medarbejderejede fabrik i verden der har opnået de særlige vilkår
– Ejer: Medarbejderejet
– Overarbejde: Betales
– Produktion: Tekstilvarer af økologisk bomuld, dyrket og spundet i Peru, vævet og farvet i Costa Rica
COMAMNUVI er certificeret af World Fair Trade Organization, WFTO i 2011. Grundet undersøgelsen af de fortløbende produktionsled kan produktionen også godkendes som økologisk.

Paytimes overvejelser
Paytime er bekendt med interne problemer på kooperativet. I strid med kooperativets egen erklærede målsætning er det kun 25 % af arbejderne, der er medlemmer af kooperativet. Paytime ønsker at være med til at forbedre situationen og har derfor valgt at fortsætte samarbejdet med kooperativet. Vi følger naturligvis situationen tæt.
T-shirts’ene transporteres til Danmark med fly. Da Paytime foreløbig kun har importeret mindre ordre, eksisterer der ikke mulighed for at benytte skibstransport. Paytime ønsker dog at finde et alternativ til flytransporten for at mindske miljøbelastningen.

Vurdering af produktionskæden
– Alle produktionsled har ejere af den nationalitet, hvor virksomheden har sit virke. Det betyder, at kapitalen bliver i de respektive lande
– Alle led overholder national lovgivning og internationale konventioner
– Arbejderne er generelt glade og tilfredse
– Paytime fik alle steder lov til at snuse rundt på egen hånd og snakke med arbejderne
– Produktionskæden er økologisk certificeret hele vejen igennem
– Alle modtager mindst mindsteløn, har ret til daglige pauser og overarbejde er betalt
– Alle har ret til at danne fagforeninger, ifølge arbejdernes egne udsagn

Al information er indsamlet i første halvdel af 2008. For mere uddybende information se den samlede rapport 1-0 til Gennemsigtigheden.

Paytime’s leverandør kooperativet ’Nueva Vida’ er blevet fair trade-certificeret

30/08/2011
Med hjælp fra den danske ambassade i Nicaragua er fabrikken Nueva Vida blevet fair trade-certificeret af World Fair Trade Organization, FTO. Så nu har Paytime endelig mærkat på, at vores T-shirts er både økologiske og fair trade.

Siden 2006 har Paytime samarbejdet med kooperativet Nueva Vida i Nicaragua og importeret T-shirts med omtanke for både miljø og mennesker. Vi har længe forsøgt at overbevise fabrikken om, at de skulle blive fair trade-certificerede, da de opfylder alle nødvendige krav. Da vi har været de eneste aftagere, der har efterspurgt certificering, har fabrikken dog ikke hidtil fundet det nødvendigt.

Efter et vellykket samarbejde mellem Nueva Vida, den danske ambassade i Nicaragua og det danske firma The Organic Company er fabrikken endelig blevet fair trade-certificeret af World Fair Trade Organization.

Desuden arbejder frabrikken på at ændre produktionskæden således, at de fremover vil købe og spinne tråden til T-shirts’ene i Nicaragua frem for i Costa Rica og Peru, som de gør nu – og således minimere miljøomkostningerne yderligere.

Læs mere om kooperativet på deres nye hjemmeside: www.zonafrancamasili.com
Eller se videoen, hvor en af de gamle kvinder fortæller om tiden efter 1998, da orkanen Mitch ødelagde deres tilværelse som fiskere og de måtte flytte til en flygtningelejr og begyndte på drømmen om den nye tilværelse som syersker.

Video fra kooperativet

Samlet vurdering
Rent Tøj har overtaget T-shirts fra Paytime, fordi det ligger helt i tråd med Rent Tøjs principper om økologi, fair trade og demokratisk produktion. Ydermere er produktionen meget detaljeret dokumenteret. Det er et meget flot arbejde højskole-holdet Paytime har lavet. De har både dokumenteret leverandørkæden, etableret handlen og solgt t-shirts fra deres hjemmeside, på markeder, m.m.m., samt været aktive i Clean Clothes Campaign i Danmark. Efterhånden blev de lidt trætte af t-shirts og markedsføringen i Danmark og blev mere optaget af andre ting, som vennegruppen har givet sig i kast med. Rent Tøj ønsker held og lykke og tak for ca. 1800 t-shirts, som er i fin stand og med en helt fantastisk historie.
Hvis salget går nogenlunde vil Rent tøj selv kontakte kooperativet og se om de kan/vil lave andre ting.

12. dec. 2013, Margit Kjeldgaard