Tøj bør være lavet på en måde, så vi kan se syerskerne i øjnene og i det hele taget alle de mennesker, som har medvirket i leverandørkæden. Altså, der skal være ordentlige løn- og arbejdsforhold, samt rettigheder for arbejderne til at organisere sig i fagforening og forhandle med arbejdsgiverne.
Selvstændige bønder, der dyrker tekstilfibre skal sikres en ordentlig pris, så de kan forsørge deres familie, sende børnene i skole, osv.
Disse forhold kaldes fair trade.

Tøj bør være lavet af naturlige fibre, så vidt det er muligt, og være dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider.
Dette krav kaldes kort sagt for økologi.