VAND-vittigt ressourceforbrug i tøjproduktionen Udgivet i Bæredygtig blog, Det Grønne Aspekt, Det Røde Aspekt, Ikke kategoriseret

Hvorfor bør man spare på tøj lavet af bomuld?

Bomuld er en meget problematisk afgrøde, fordi den bruger ekstremt meget vand og fordi den næsten kun kan dyrkes i tropiske og subtropiske områder, hvor der ofte er mangel på vand.

Bomuld er den mest vandkrævende afgrøde i forhold til udbyttet. Et kilo bomuldsfibre kræver i snit 4.500 liter vand. Bomuld dyrkes kun på 3-5 % af det dyrkbare land, men bruger 25 % af de totale insektmidler og 11 % af de totale pesticider, hvilket siver ned i grundvandet og forurener vandet, så nogle brønde leverer sundhedsfarligt vand til den lokale befolkning.


Billedet  er fra Wikipedia og det viser Aralsøen i Uzbekistan i henholdsvis 1989 og 2008. I 1960’erne var Aralsøen verdens fjerdestørste sø. Især pga. bomuldsdyrkning blev vand i de tilløbende floder ledt ind på markederne, så søen udtrørrede og tilbage ligger en saltørken med kemikalier fra kunstgødning og pesticider. (læs evt. mere om historien om Aralsøen og konsekvenserne for befolkningen i området her.)

Der er stor forskel på vandforbruget til bomuldsdyrkningen i forskellige lande. Der er steder, hvor regnmængden er meget lav og fordampningen er meget høj, må der tilføres vand fra floder og brønde. Visse steder har man lagt rør rundt på markerne for at kunne drypvande, hvilket forhindrer høj fordampning og dermed sparer på vandet, men det er selvfølgeligt meget dyrt og ikke noget fattige bomuldsbønder i f.eks. Indien har råd til. (læs evt. mere om Indiens vandforbrug til bomuld her hos Guardian)

Ét er selve bomuldsdyrkningen, noget andet er efterbehandlingen – blegning, farvning og vask – som også kræver store mængder vand. I en meget grundig rapport om bomuldens vandforbrug, som ligger på waterfootprints hjemmeside, anslår man at der bruges 10.000 liter vand til at lave et par jeans og 3.000 liter vand til at lave en t-shirt. Det lyder af meget og det er det også. I Danmark betaler vi i snit 50 kr. pr. m3 (1.000 liter) vand inklusiv alle afgifter. Som tankeeksperiment ville vandet til et par jeans altså koste 500 kr. alene til vand, hvis vi skulle hente vandet op af den danske undergrund. Nu følger vandet med helt gratis i den handel vi gør i de fattige lande, hvor bomulden gror og forarbejdes til tøj.

Folk, der bor og dyrker bomuld under disse forhold, ved sikkert godt at det ikke holder i længden, Men fattigdommen tvinger dem til at tænke kortsigtet. Løsningen er derfor ikke pludseligt at stoppe al import af bomuld og tekstilprodukter – hvis vi kunne undvære dem. Det er OK, at handle med andre lande, men fordelen skal være gensidig. Fair trade med bedre betaling til bønderne kunne give bønderne penge til bedre dyrkningsmetoder med drypvanding. Desuden kunne globalt forhandlede løsninger med afgift på det ”importerede vandforbrug” i FN eller andre globale organer begrænse bomuldsforbruget og provenuet af afgiften kunne føres tilbage til producentlandet og betale for teknologi til at spare på vandet, dybere brønde, osv.. Det kunne også give plads til at dyrke flere fødevarer i stedet.

Indtil globale politiske løsninger forhåbentligt udvikles, kan man som forbruger købe økologisk bomuldstøj, for at begrænse forureningen af grundvandet i de områder, hvor bomulden dyrkes, man kan købe fairtrade-mærket bomuld, for at give bønderne en bedre betaling for bomulden og man kan begrænse forbruget af bomuld ved at reparere tøjet og/eller flytte forbruget til mindre ressourcekrævende tekstilfibre – bl.a. hamp.

på vandets dag: 22. marts 2017, Margit Kjeldgaard