Hamp – fra jord til bøjle Udgivet i Bæredygtig blog, Det Grønne Aspekt

Vikingerne brugte hamp til tøj, før de fandt bomuldstøj og silke i de tropiske og sydtropiske egne. Nu består langt hovedparten af danskernes tøj af bomuld fra lande sydpå og kunstfibre udvundet af olie; ingen af delene er bæredygtigt. Vi skal tilbage til hampen til tekstil og tøj.

Sundt landbrug

Hampeplanten er meget nøjsom, den behøver ikke kunstgødning selvom den vokser det samme sted i flere år. Hampen bliver meget sjældent angrebet af svamp og skadedyr og ukrudt bliver hurtigt kvalt mellem de høje stængler, som står tæt på markerne; derfor er der ikke grund til at sprøjte med pesticider. Af disse grunde er hampen i praksis økologisk dyrket og man bruger kun meget sjældent penge på at få den certificeret; certificering er mere en unødvendig omkostning end det er en vigtig oplysning til forbrugeren.

Hamp kan vokse fra ækvator til polarcirklen; der er især stor produktion i Kina og Europa (Frankrig, Rumænien, Ukraine, Tyskland, osv.). En hektar hamp producerer fibre svarende til 2-3 hektar bomuld, og derfor udnytter hamp jorden bedre end bomuld. Plantens levedygtighed betyder endvidere, at man kan dyrke hampen i områder, som ikke er egnet til fødevarer. Hamp har også den fordel, at planten er utrolig nærende for jorden og derfor må den dyrkes på marker i bræklægningsperioder. Hamp og hør minder meget om hinanden som fibre, men hør har kortere fibre. Hampen bliver 2-4 meter høj, mens hør kun bliver 30-70 cm.; hør kan derfor blive kvalt af ukrudt, hvorfor der bruges pesticider oftere på hørmarker end på hampemarker.

Hampen behøver kun 1/5 af den vandmængde bomuld bruger og det bliver vigtigt efterhånden som det erkendes at vand er en begrænset ressource. Det er særligt problematisk at der dyrkes bomuld i områder, hvor folk mangler rent vand og plads til at dyrke fødevarer.

I Danmark blev det forbudt at dyrke hamp i 1961 pga. indholdet af cannabinol (THC), det stof man bliver høj af, men siden 1998 har det været tilladt at dyrke hamp med ubetydeligt indhold af THC – kaldet industrihamp. Der dyrkes hamp til isoleringsmateriale og til strøelse i hestestalde. Det er noget bureaukratisk fordi myndighederne skal kontrollere at det er industrihamp og ikke hamp til rusmiddel eller medicin. Forskellen ligger altså i indholdet af THC, som næsten ikke findes i Industrihampen. Når man dyrker hamp til tekstilfibre består opgaven i at gøre planten høj, for at få lange fibre, som gør stoffet stærkt, og planterne står derfor meget tæt. Pga. det lave indhold af THC i hamp til tøj, kan det ikke anbefales at putte tøj i piben, når det er udtjent; slidt tøj kan klippes i småstykker og bruges som klude og de sidste laser kan graves ned i baghaven til sidst, hvor orme og mikroorganismer vil omdanne stof til jord.

Fra jord til klædeskab

Når hampen skal høstes er to modeller til forarbejdningen: Man kan lade stænglerne ligge på jorden, som man gjorde i gamle dage, hvorved de går i forrådnelse ved hjælp af regn og dug, kaldet dugrødning. Efter 2-3 uger, hvor man har vendt bunkerne nogle gange, kan fibrene skilles fra barken og redes med en ”søm-kam” ligesom man karter uld. Alternativt kan man lægge stænglerne i et stort kar med kemikalier eller enzymer, hvorved processen lettere kan styres. Derefter spindes fibrene til tråde, som evt. bleges med brintoverilte og farves med reaktive farver. Til disse processer skal spildevandet renses. Endelig strikkes trådene til jersey eller væves til stof. I Kina laves store mængder af blandinger med bomuld og evt. elastan, når det skal bruges til undertøj, strømper og børnetøj.
I Danmark er der ikke faciliteter til forarbejdning af hamp til tøj, så det foregår i Kina typisk og det passer godt med de lave lønninger dér, for danskerne er jo blevet forvænt med billigt tøj.

På grund af de lange fibre er hampegarnet mere ensartet, glattere og stærkere end bomuldsgarnet.  Hampen kan optage op til 30% fugtighed uden at føles våd, hvilket gør den væsentligt bedre end bomuld, men ikke så god som uld på denne parameter. Den høje fugtoptagelse medfører at varen kan absorbere større mængder sved. Denne egenskab gør hampen velegnet til eksempelvis arbejdstøj, træningstøj eller til brug i varme omgivelser. Hamp leder varme og fugt hurtigt væk fra kroppen. Samtidigt virker hampen varm, når det er koldt, det er den samme egenskab silke har. Hampestof kan føles stift i starten ligesom hør, men man kan glæde sig over at støv og skidt ikke så let sætter sig fast og at stoffet bliver blødere med årene.

Teknologisk Institut har i 2015/16 undersøgt hampens egenskaber, bl.a. slidstyrke, antibakteriel effekt og UV-beskyttelse. Konklusionen lyder således: “Der er fundet klare tegn på at hamp er en god fiber som har potentiale til at erstatte f.eks. bomuld i flere forskellige tekstilprodukter. Hamp performer bedre end bomuld på flere parametre. Resultaterne viser at hamp har en mindre tendens til at krølle og en højere optagelse af fugtighed uden at den føles våd. Dette gør den bedre egnet til visse tekstilprodukter. Resultaterne viser også at hamp kan have en kølende effekt; en naturlig egenskab der også kan udnyttes til visse produkttyper. Hamp har desuden en større trækstyrke, og dermed kan der bruges mindre hamp til at opnå den samme styrke i metervaren sammenlignet med bomuld. Dette er en fordel ift. miljøet fordi det mindsker vores ressourceforbrug. Sidst, men ikke mindst, har hamp en højere vådstyrke end bomuld, hvilket er en fordel ved vask og pleje gennem hele produktets livscyklus. I forhold til egenskaber for lysægthed, slidstyrke og krymp performer hamp lige så godt som bomuld”.

Der sælges ikke meget tøj og tekstil af hamp i Danmark (endnu). Det skyldes nok dels at forbrugerne tænker det er hårdt/stift og dels at de store tøjimportører satser på billigt tøj af polyester, acryl, nylon, m.v. og fast fashion, dvs. tøjet skal skiftes ud når moden skifter og behøver derfor ikke holde til mere end 3-10 vaske.

Hamp – Nordens bæredygtige bomuld?

De seneste år har offentlige myndigheder, forskningsinstitutter og modebranchen støttet projekter om hamp. Formålet er at (gen)skabe industriarbejdspladser i Danmark og at se om hampen kan danne grundlag for en bæredygtig udvikling af Danish Design. Det har i givet fald lange udsigter, for der mangler maskiner til forarbejdningen og det hele kræver store investeringer. Men det ser faktisk allerede nu ud til at man kan optimere forarbejdningen af hamp så CO2-udslip bliver betydeligt mindre end for bomuld. Desværre bliver tøjet meget dyrt, hvis det skal sys i Danmark, så det kommer til at kræve en hel del oplysning og markedsføring for at overbevise forbrugerne om at tøjet kan være både blødt, slidstærkt og smart samtidigt, så det også kan sælges.

Indtil videre må man altså nøjes med importeret hampetøj bl.a. fra Rent tøj, der kommer fra Kina og Rumænien.

21. februar, 2017 Margit Kjeldgaard

Klik på pilen for at se en 45 sek. argumentation.