Try Arm, Thailand Udgivet i Besøgsrapporter, Det Demokratiske Aspekt, Det Røde Aspekt, leverandør – Tags: ,

Kan det overhovedet betale sig at organisere sig i en fagforening og føre kollektive forhandlinger, når store multinationale selskaber er på jagt efter den billigste arbejdskraft?

Ca. 2.000 arbejdere på Triumphs fabrik i Bangkok i Thailand havde en mønster-fagforening, men blev fyret og Triumph flyttede produktionen op nordpå, hvor der ikke var nogen fagforening. Nok kunne Triumph tage ”brødet ud af munden” på de ansatte, men evnerne ku’ Triumph ikke ta’ fra dem og efter mange demonstrationer dannede 20 kvinder et kooperativ og syr nu igen dametrusser og herreunderbukser.

Rent tøj siger god for Try Arm, fordi kvinderne har fået bedre arbejdsforhold end de havde hos Triumph og de har valgt en demokratisk styreform. Men desværre er bomulden ikke økologisk dyrket. Rent tøj har lagt 5 kr. ekstra på prisen, for at hjælpe kvinderne med at købe økologisk bomuld, en specialsymaskine, de ønsker sig til at sy BH’er … eller hvad de ellers synes er mest presserende.

 ”Don’t just cover your own butt.”

Køb undertøjet og støt Try Arms konkurrence med et multinationalt selskab!