Tonlé, Cambodja – Trashfasion Udgivet i Det Grønne Aspekt, Det Røde Aspekt, leverandør – Tags: ,

Virksomheden hedder Tonlé, ligesom navnet på den største sø i Sydøstasien. Virksomheden ligger i Phnom Pehn, hovedstaden i Cambodia. Den består af en butik på et meget dyrt strøg langs med floden og en syfabrik lidt derfra.

Materiale og Miljø
Ejeren, Rachell er fra USA. Hun rejste rundt mens hun studerede fair trade og bæredygtighed og slog sig senere ned. I dag er der 50 ansatte og virksomheden eksporterer til især USA og Australien. Materialerne er rester fra tekstilfabrikkerne som vaskes og glattes ud. Deri består det bæredygtige. No Waste, kalder de det. Der er altså ikke tale om økologisk dyrket bomuld.

På Tonlé er der ikke samlebånd, hvilket ellers er den helt dominerende produktionsmåde i tekstilindustrien.

Arbejderne på Tonlé arbejder i teams om nogle designs, så arbejdet ikke er så ensidigt og usundt, som normalt ses i industrien. Og de ansatte viser selv tøjet frem i katalogerne.

Rent Tøjs Vurdering
Rent Tøj synes ideen med at udnytte rester fra industrien er rigtig og kalder tøjet for Trash Fashion. Det er kreativt design. Næsten alle inputs til tekstilindustrien i Cambodia kommer fra udlandet. Det er alene den billige arbejdskraft, som forklarer at tekstilindustrien er så stor i landet.

Der har været meget voldsomme demonstrationer i landet til støtte for en minimumsløn på 140 $ om måneden, men regeringen gik kun med til 128 $. På Tonlé får arbejderne 180-200 $ om måneden for 6 dage om ugen.

MK, forår 2015

Se mere på Tonlés nye hjemmeside:  tonle.com

mk, okt. 2019