Bæredygtige tekstilfibre Udgivet i Bæredygtig blog, Det Grønne Aspekt – Tags: Hamp, Økologisk bomuld

Man skelner mellem naturlige fibre, der kommer af dyr eller planter, og kunstige fibre, der kommer af olie. Olien er ikke bæredygtigt, fordi den ikke kan fornyes, og dermed blive tilgængelig for kommende generationer.

I dag laves halvdelen af verdens tøj og tekstiler af kunstige fibre udvundet af olie, f.eks. acryl, polyester og elastan/spandex. Ofte indgår elastan/spandex med 2-7 % i tøj, fordi det har en elastik-virkning. F.eks. holdes undertøj og strømper oppe og tæt på kroppen. Men i disse år er det også moderne med strech-effekt i bukser,  nederdele, kjoler og bluser. Desværre er det ikke muligt (endnu?) at skille disse kunststoffer ud, så de kan genbruges.

Den anden halvdel af tekstilfibrene er lavet af naturlige fibre enten udvundet fra planter eller fra dyr.

 

Afløvet bomuldsmark og bomuldskapsel.

Konventionel bomuld

Bomuldsplanten er den helt dominerende af de naturlige tekstilfibre, fordi den er så let at plukke, spinde og væve eller strikke. Men den vokser kun i subtropisk og tropisk klima og kræver store mængder vand. Desuden  angribes den let af skadedyr, og derfor sprøjtes med meget store mængder pesticider (mod ukrudt, insekter og svamp). Ca. 25 % af verdens samlede forbrug af insekticider bruges på bomuldsmarker. I mange lande er der regler for anvendelsen af pesticider når det handler om fødevarer, men ikke når det handler om ikke-spiselige afgrøder.

Problemet med sprøjtegiftene er at jorden bliver steril, blottet for gavnlige mikroorganismer og insekter. Skaderne afgrænser sig ikke kun til den dyrkede jord. Kemikalierne spreder sig i det omkringliggende miljø, tungmetaller og gifte ophobes i fødekæden, og undergrund og grundvand forurenes. Ifølge Environmental Protection Agency (EPA), er 5 af de 9 mest anvendte sprøjtemidler til bomuld kræftfremkaldende (cyanazine, dicofol, naled, propargite og trifluralin).

I de store plantager benyttes også ofte et afløvnings-kemikalie, for at få bladene til at falde af, så bomuldsknoppen er lettere at plukke for store maskiner.

Hver dansker bruger i gennemsnit lige så meget bomuld, som der kan vokse på en parcelhusgrund.

GMO-bomuld

I laboratoriet har man udviklet en bomuldssort (Bt-bomuld) – altså gensplejset – som er mere resistens overfor insekter, og det dyrkes nu på ca. halvdelen af bomuldsarealet. Alligevel bruges ca. 11 % af alle pesticider på bomuldsmarker selvom bomuldsmarker kun dyrkes på 2,5 % af det samlede landbrugsareal i verden.

Økologisk bomuld

Derimod må økologisk dyrket bomuld ikke tilføres kemikalier og kunstgødning. Rent tøj importerer (med meget få undtagelser) kun bomuldsvarer, som er økologisk dyrket. Der findes forskellige organisationer, som godkender og kontrollerer dyrkningen. Kontrol er ikke en statsopgave som i Danmark, men en ganske almindelig ydelse, som producenten skal betale for. Omkostningen er desværre en barriere for mindre producenter og for fattige kooperativer. Derfor er den manglende certificering af denne butiks t-shirts fra Zimbabwe ikke udtryk for at bomulden er dyrket med kunstgødning og pesticider. Tværtimod er forbruget af kemikalier i Afrika syd for Sahara meget begrænset. Småbønder har hverken råd til at købe kemikalier eller blive certificeret.

Ca. 50 % af Rent tøjs varelager består af økologisk certificeret bomuld.

Colorgrown bomuld

Bomuld er en forædlet plante. Man har søgt at fremelske de mest hvide varianter, fordi hvidt anses for flot og det ser naturligvis mere rent ud. Man undgår derved at skulle blege bomulden. Derfor er de gamle bomuldssorter næsten forsvundet. Men i Peru har en amerikansk antropolog studeret gamle bomuldsplanter med store farvevarianter. De muliggør at farveprocessen kan undværes eller i hvert fald begrænses. Rent tøj har indkøbt håndklæder produceret af en sådan gammel bomuldssort i Peru. Håndklæderne er lavet af en colorgrown bomuldssort, kaldet ecru.

Bomuldens vandforbrug

Tilbage er imidlertid problemet med det store vandforbrug til bomuldsplanten. Hvis bomuldsbønderne og -plantagerne vil spare på vandet er drypvanding fra nedgravede vandrør en god, men dyr løsning. Vand bliver mere og mere en mangelvare i verden.

Hør

Hør gennemgår en række processer, inden den er klar til at blive spundet: Den bliver rusket fri af jorden med hele sin rod, så fibrene beholder deres fulde længde. Derpå bliver frøene slået af (knevling), og planten gennemgår en forrådnelse ved at ligge enten i et stille vandløb eller udbredt på marken, indtil barklaget har løsnet sig fra fibrene (rødning). Hørren bliver derefter tørret enten i ovn eller i fri luft. Fiberen fremkommer ved at frigøre taverne i stilken, der indeholder 10-20 enkeltfibre sammenklistret med lignin og pektin. Udvinding af spindbare hørtaver indebærer en række tids- og arbejdskraftkrævende processer. Derfor er hør en forholdsvis dyr fiber. Konventionel dyrket hør kræver ikke så meget sprøjtning som bomuld – kun ca. 20%, og produktionsmæssig er det væsentligt renere. En ubleget eller ikke helt bleget hør holder længere end en fuldt bleget. Økologisk hør kan ikke fuldbleges.

 

Hamp høstes.  Fibrene er skilt fra stammen og klar til at blive spundet og vævet.

Hamp

Hamp er en meget hårdfør plante, som kan gro fra ækvator til polarcirklen. Den angribes meget sjældent af svamp og skadedyr, så pesticider er unødvendige. Desuden kvæler dens høje og kraftige vækst alt ukrudt, så round-up og andre ukrudtsmidler bruges heller ikke.

Det er en meget produktiv plante. Udbyttet af biomasse pr. m2 er meget højt, højere end for nogen anden tekstilfibre. En sammenligning af tørstofmængden pr. ha viser, at mens en regnskov producerer ca. 450 ton tørstof pr. ha om året og kultiveret land i Danmark producerer ca. 10 ton tørstof pr. ha om året, giver hamp 60 ton pr. ha. om året.  Hamp giver 2,5 gang mere tekstilfibre pr. arealenhed end bomuld, og hvor bomuldsmarkederne overhældes med op til ¼ af verdens forbrug af pesticider, klarer hampen sig stort set uden. Planten er meget nøjsom i forhold til vand, hvilket gør den meget egnet som afgrøde i områder med mangel på vand. Planten forbedrer jordstrukturen pga. sine lange rødder og den indgår derfor positivt i et sædskifte med f.eks. korn og sojabønner eller den kan dyrkes i braklægning (hvor jorden skal hvile).

Det eneste negative man kan sige om hampeplanten til tekstil er at forarbejdningen kræver et stort anlæg, hvor fibrene udskilles og spinnes. Der er både gammeldags metoder, hvor hampestænglerne ligger på jorden og rådner, hvorefter fibre kan skilles fra marven, og nye, hvor stænglerne lægges i store kar med enzymer, hvorefter fibrene skilles fra marven. Hampefibre er meget stærke og lange, så stof af af hamp holder bedre end stof af bomuld. Hampefibrene kryber ikke så meget som bomuldsfibrene og falmer heller ikke så let. Hamp føles varmere end bomuld, men kan pga. større afstand mellem fibrene bedre lede varme og sved bort fra kroppen.

Hampen er uden tvivl det mest bæredygtige at lave tøj af, men mange forbrugere forventer at det kradser eller er stift. Derfor har virksomheder i Kina specialiseret sig i blandinger med bomuld. Men når det handler om f.eks. tasker og karklude vil bomuld i hamp kun svække slidstyrken. Rent tøj har fundet stærk hamp i Rumænien, hvorimod hampen fra Kina oftest er “cottoniseret”, dvs. behandlet så fibrene er kortere og minder mere om bomuld.  Ca. 40 % af Rent tøjs varelager består af hampefibre.

Teknologisk Institut er i gang med at undersøge hampens kvaliteter og der er allerede udarbejdet en rapport. Se her. Og der arbejdes videre.

mk 7. sept. 2016, rev. 21.marts, 2018