Miljø og social ansvarlighed, intern status for 2016 Udgivet i Bæredygtig blog, Det Grønne Aspekt, Det Røde Aspekt – Tags: , , , , , , ,

Den miljømæssige status

Lige over halvdelen (51%) af værdien af Rent tøj på lageret er økologisk bomuld. Dertil kommer 36 % hamp, som er mere bæredygtigt end økologisk bomuld. Resten op til 100 % er elastan, som holder strømperne og undertøjet på plads, en lille smule kunstfibre og ikke økologisk certificeret bomuld fra fair trade kooperativerne i Bangladesh, Tanzania og Thailand samt en virksomhed i Cambodia.

I 2016 har Rent tøj købt varer i Tanzania, Sydafrika og USA, som er fløjet ind og det er jo ikke miljørigtig transport, selvom der kun var tale om i alt 5 kasser. Derimod kom varerne fra Bangladesh og Kina med skib, mens varerne fra Rumænien kom med lastbil.

Den sociale status

Fairtrade mærket sidder på 29 % af Rent tøj. Det betyder, at bomuldsbønderne og markarbejderne har fået en højere betaling end hvad der ellers gælder på markedet. Det siger desværre ikke noget om den videre proces på væveri, farveri og syfabrik. I det hele taget er fairtrade-mærket ikke rigtigt slået an på tøjproduktionen.
Der findes en anden mærkningsordning – World Fair Trade Organisation – som bruges af små producenter. Mærket sidder ikke i tøjet, det er selve systuen/-fabrikken, som godkendes pga. organisationsformen (kollektivt ejet) og fair vilkår for de deltagende og omsorg for lokalområdet. Sådanne organisationer har vævet og syet 24 % af Rent tøj’s lager pr. 31 dec. 2016. To af dem har Rent tøj købt ind fra i årets løb; Goig i Tanzania, som har syet nederdele, vævet tørklæder og lavet punge samt laptop-cover. Og Thanapara i Bangladesh, som er en stor og rutineret fabrik, som både væver, farver og syr. Det var en stor hjælp at en af Rent tøjs venner mødtes med den produktionsansvarlige. Det er rart at se at Bangladesh kan være andet end et billigt tøjproducentland, hvor arbejderne får for lidt i løn og arbejder på farlige fabrikker. Thanapara i Bangladesh sørger for børnepasning og skole til de ansattes og er meget aktiv i lokalområdet med kampagner mod ægteskab med piger under 18 år og laver konfliktløsning mellem voldelige mænd og deres koner, samt underviser jordbrugere i økologisk dyrkning.
En tredje certificeringsordning med fokus på løn- og arbejdsforholdene er Fair Wear. Rent tøj har 27% af varelageret fra virksomheder, som samarbejder med Fair Wear.
Tilbage er 20 % af varelageret, hvor der ikke er tredje-part’s kontrol. Det stammer fra små producenter uden viden om eller råd til certificering. Bl.a. fra Rumænien, hvor Rent tøj de sidste 4 år har søgt efter samarbejdspartnere.

Udfordringer ved at etablere nye leverandørkæder

Rumænien laver noget meget fint stof af hamp. Rumænien er også et meget fattigt land, hvor tekstilproduktionen blev nærmest halveret efter det kommunistiske terrorregime blev afløst af privat kapital udefra eller ved at rumænere slog deres små formuer sammen i kooperativer. I 2016 har Rent tøj fået syet til jakker af hampestof på en fabrik, Hamtex, som fik støvet de specielle symaskiner i hjørnet af. Når Rent tøj selv etablerer en leverandørkæde består opgaven bla. i at beregne priser, herunder sørge for at syerskerne får en ”leveløn” for opgaven. Men det er ikke let at beregne, hvor lang tid det tager for rutinerede syersker at sy et bestemt stykke tøj – altså hvad gruppeakkorden skal være –  og det kræver samtaler med ansatte udenfor fabrikken med tolk og detaljeret indsigt, at sikre at ejerne ikke beholder lidt for meget til administration, møder og transport. Jeg fornemmede at der var en god stemning mellem ledelse og kvinderne, der syede, og lederen tog undervejs nogle udgifter på sig, simpelthen fordi han mente, den aftalte pris var meget god, hvilket må betyde at prisen var fair.
En anden leverandør i Rumænien, Natural Fibers, har en anden stor kunde, som er ved at få certificeret fabrikken efter alle kunstens regler, så der må man gå ud fra at forholdene kommer i orden og bliver kontrolleret – mere herom senere.

  1. februar, 2017, Margit Kjeldgaard