Black Friday -løsningen er jo ikke at lade være med at handle Udgivet i Bæredygtig blog, Det Røde Aspekt – Tags: , , , ,

Det er på høje tid, at ansvarlig produktion bliver en konkurrenceparameter. Skal vi et uansvarligt overforbrug til livs – skal politikerne sikre forbrugerne en mærkningsordning, der garanterer, at produkterne er produceret med respekt for mennesker og miljø. 

Fredag den 29. november er det Black Friday. Dagen, hvor butikker maksimerer salg via lave priser. Black Friday er en amerikansk tradition, hvor shoppelystne tilbudsjægere omkommer i jagten på billige produkter. Googler man omkomne ved Black Friday i USA dukker artikler op med årstal, kvæstede og antal dræbte, der er trampet ihjel. 

Men dødeligheden er langt højere blandt de mange syersker og elektronikarbejdere, der producerer varerne. Så lad os fokusere på det.

I år har Fridays for Future i Danmark indkaldt til demonstration under titlen ‘Green Friday’, andre kalder dagen Buy Nothing Day. Et år ville det bæredygtige virksomheds-netværk, GoGreen Danmark, have sine medlemmer til at sætte priserne op i protest den dag. Sikkert i den bedste mening, men så var de da sikre på, at omsætningen af deres såkaldte bæredygtige varer faldt den dag og steg i de andre butikker.

Og ja – vi køber for meget i Danmark. Men alt forbrug er ikke dårligt og det er fint, at folk på overførselsindkomst og med lave lønninger har årets chance for at få billige hårde hvidevarer, vintertøj, og andre nødvendigheder, som ellers er uden for rækkevidde. Faktisk er det da fornuftigt, af forbrugerne, hvis de køber ind, når priserne er lave. 

Det er vores overforbrug af uansvarligt producerede varer, alle de andre dage på året, vi skal forholde os til. I modeindustrien har man talt om bæredygtig mode så længe, at selv de allerstørste brands nu har en lille kollektion af økologisk bomuld eller tøj af genbrugte plastikflasker, for at fremstå grønne. Det sælger.

Men det er ikke noget, der skaber bedre løn- og arbejdsforhold for dem, der producere tøjet.

Undersøgelser fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk, viser at forbrugerne gerne vil købe ansvarligt ind. Og mange forbrugere køber ind i genbrugsbutikker. Selv Fashion Revolution, en international bevægelse, som opstod efter Rana Plaza-katastrofen i 2013, hvor 1134 syersker omkom, opfordrer til reuse, redesign og reduce. Problemet er bare, at ud fra arbejdernes perspektiv, drejer det sig om, at få mere i løn og bedre arbejdsforhold. De har altså ikke glæde af din genbrugsdille. For arbejderne på tøjfabrikkerne i Asien er den eneste vej til højere løn – en større arbejdsbyrde. For dem betyder mindre vækst i forbrug – mindre arbejde og lavere indtægt.

Derfor bør miljøhensyn i de rige lande følges op af redskaber, der gavner de fattige. I Danmark er højere timeløn, lavere arbejdstid og flere i arbejde mål generationerne før os har kæmpet for via fagbevægelsen. 

Men i Sydøstasien har man ikke slagkraftige fagforeninger og hvis det lykkes at hæve lønnen og forbedre sikkerheden på arbejdspladserne, placerer internationale tøjkæder bare deres ordre i et andet land. Store dele af tøjproduktionen er for eksempel rykket fra Kina til Bangladesh i takt med lønstigninger i Kina.

Løsningen handler om at gøre ansvarligt forbrug til en konkurrenceparameter for de internationale tøj- og elektronikbutikker. 

Forbrugerne skal kræve at få sikkerhed for ordentlige løn- og arbejdsforhold bag de produkter, de køber. 

Fashion Revolutions kampagne ”Who made my clothes?” forsøger at sætte fokus på forholdene for syerskerne. Men efter 6 år med denne internationale kampagne vil mange store brands fortsat ikke fortælle, hvor deres tøj bliver syet – og endnu mindre under hvilke forhold og til hvilken løn. Den slags kalder virksomheder for forretningshemmeligheder. Og med de forhold de fleste firmaer producerer under i det globale syd, er det da forståeligt, at de ønsker at holde den slags hemmeligt.

Så forbrugerne har brug for uvildig information om de varer, man kan købe i butikkerne. Se bare på Ø-mærket eller EU-blomsten, hvor staten og EU sikrer, at vores fødevarer er dyrket økologisk og at dagligvarer er skånsomme overfor miljøet. Takket være Ø-mærket har forbrugerne via deres efterspørgsel forbedret dyrkningsmetoden i dansk og udenlandsk landbrug.

Men vi mangler et etisk mærke, der garanterer ansvarlige løn- og arbejdsforhold på fabrikkerne i det globale syd. Indtil vi får det, bliver ansvarlig produktion ikke en konkurrenceparameter. Der er brug for politisk handling – så forbrugerne kan handle ansvarligt.

Forbrugerne kan nemlig ikke lade være med at købe tøj eller smartphones efter Green Friday.  

Løsningen på et uansvarligt overforbrug handler derfor ikke om at lade være med at handle.

Den handler om at handle ansvarligt! 

Tanja Kjeldgaard, cand.public med speciale i etiske hensyn ved offentlige indkøb og Margit Kjeldgaard, økonom
(artiklen blev bragt i Politiken d. 29. nov. 2019 i en let redigeret form)