Bæredygtige materialer Udgivet i Bæredygtig blog


Kunstige fibre, f.eks. acryl, polyester og elastan er lavet af olie og er derfor ikke bæredygtige. Olien slipper op på et tidspunkt. Men det er svært at undvære elastan også kaldet spandex, fordi de elastiske fibre er gode at blande i undertøj og strømper. Alternativt skal man have snore i underbukserne. Desværre har det også i mange år været moderne med tætsidende t-shirts, bukser/jeans, nederdele og kjoler, for der er ca. 5 % spandex/elastan i. Det lyder ikke af meget, men der er endnu ikke opfundet en maskine, som kan trevle blandingsprodukter op og genbruge fibrene. Et andet problem med de kunstige (man made) fibre er at de vaskes ud under vask og en del af dem glider igennem rensningsanlæg og direkte ud i havet, hvor de kaldes for mikroplastik, som hobes op igennem fødekæderne og gør skade på fisk og mennesker. De kunstige fibre fylder mere og mere i produktionen af tøj, nu anslår mange at de udgør op i mod 60 %. Der er en god ting man kan sige om disse fibre – der sætter sig ikke så let snavs i tøjet og tøjet tørre hurtigt efter vask; der kan derfor spares energi og vand i hjemmet under vask og hvis man bruger tørretumbler.
Naturlige fibre, f.eks. bomuld, viscose, uld, silke, hør, hamp og lyocell, er lavet af planter, træ og dyr og er derfor bæredygtige. Produktionen kan gentages i det uendelige. Men også med disse fibre kan der være store problemer. Til bomuldsplanten kræves enorme mængder vand til vanding under væksten og når trådene farves og skylles, ledes beskidt vand blandet med kemikalier ud fra spinderierne. Hvis bomulden dyrkes økologisk (organic), sker der ikke forurening af grundvand fra nedsivning af pesticider og kunstgødning. Selv om bomulden er dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider er det ikke helt godt, fordi bomulden bruger meget vand og ofte gror i områder, hvor der er mere brug for fødevarer. Viscose er lavet af hårde træsorter, bambus, ecalyptus, bøg, osv., som opløses med enzymer og kemikalier og formes til tynde fibre. Her er det afgørende, at vandet genbruges og renses, hvilket desværre ikke sker alle steder. Med hensyn til uld og silke er dyrevelfærden det kritiske punkt. Hør og hamp er nok de absolut bedste fibre til tøj og tekstil, fordi de kan dyrkes uden pesticider og kunstgødning. Hampen har den fordel, at den bliver så høj at den skygger for ukrudt. Hampen vokser hurtigt og leverer 2-3 gange så meget tørstof pr. hektar som bomuld og træ og den sluger derfor også mere CO2 fra luften.
Af disse grunde foretrækker Rent Tøj hampen som materiale i tekstil og hamp og ved sidste opgørelse er andelen af hampefibre kommet op på 40 %. Bomulden har stadigvæk sine fordele, den er blød og smidig, men den skal være dyrket økologisk. Det gælder 47 % af Rent Tøjs fibre. Opgørelsen er sket ved at tælle værdien af varelageret op og for hvert stykke tøj/tekstil/taske at notere andelen af fibre.
De sidste 12 % af materialerne er dels elastan/spandex, som holder strømperne og undertøjet på plads, dels en lille smule kunstfibre (i bomuldstrømperne især) og dels bomuld, som ikke er økologisk certificeret fra kooperativerne i Bangladesh, Tanzania og Thailand samt en enkeltkvindesvirksomhed i Cambodia. Alt i alt er den grønne bundlinie altså blevet lidt bedre end ved sidste opgørelse, fordi hampefibrene har fortrængt lidt af kunstfibrene og bomulden, men det bliver så nok heller ikke meget bedre i fremtiden, fordi små demokratisk drevne kooperativer, som Rent Tøj også gerne vil støtte, ofte ikke har mulighed for at skaffe økologisk dyrket bomuld eller hamp.
10. feb., 2020, mk